Nu var vores højeste ønske gået i opfyldelse – vi havde fået det barn vil gerne ville have – men i foråret 2006 begyndte vi at snakke om, at endnu et barn ville være dejligt.

Vi viste godt, at det måske ikke ville blive nemt at lave nummer to, nu da vi skulle have hjælp til at lave Malthe, og lægerne havde ikke kunne finde ”fejl” hos Niels og jeg. Men vi håbede, at det kunne lykkes på naturligvis.

Da det blev oktober 2006 var det stadig ikke lykkes for os at fremvise en positiv graviditetstest, så vi spurgte vores læge til råds, og hun henviste os til fertilitetsklinikken på Dronninglund Sygehus, hvilket vi var glade for, for vi havde haft gode oplevelser der, da vi fik hjælp til at ”lave” Malthe.

Desværre blev det politisk besluttet pr. 1.januar 2007, at det kun var til 1. barn, at barnløse kunne henvises til Dronninglund Sygehus – ved hjælp til 2. barn, skulle vi henvises til en privatklinik. Heldigvis er der en fertilitetsklinik i Aalborg, som hedder Faurskov Fertilitet og Gynækologi.

Da vi med Malthe ”kun” skulle gennem insemination, så var det også denne behandling, som vi startede med i februar 2007, og det utrolige skete, at jeg blev gravid ved første forsøg. Vi var lykkelige og glædede os rigtig meget – men sidst i marts 2007 begyndte jeg desværre at bløde, og jeg aborterede. Jeg kan huske, at jeg synes det var så uretfærdigt, for den dag jeg begyndte at bløde, havde jeg gået rundt i 3 timer og ringet på dørklokker, for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse, så jeg havde virkelig gjort noget for andre. Men der var jo sikkert en mening med, at det skulle gå sådan, hellere det sker så tidligt i graviditeten, end senere hvor jeg måske havde nået at mærke liv.

Men der var ikke andet for end at prøve med behandling igen. Når man bliver henvist til behandling på en fertilitetsklinik, så er udgangspunktet 3 gratis forsøg. Men vi fik 4 forsøg og til sidst mente lægen, at det ikke nyttede at forsøge mere med insemination, men i stedet forsøge med reagensglas/kunstig befrugtning. Men det ville så blive for egen regning, og prisen for dette lå på omkring 25.000 kr.

Her valgte vi så at stoppe, for 25.000 kr. er for os mange penge, og dem ville vi hellere bruge på den dejlige guldklump, vi havde i forvejen. For der var jo stadig ingen garanti for, at behandlingen ville lykkes. Det skal så også lige nævnes, at vi aldrig var glade for at komme på klinikken, der var ikke den samme varme og forståelse, som vi havde oplevet på fertilitetsklinikken på Dronninglund Sygehus. Det virkede lidt som en fabrik, hvor det gjaldt om at få flest patienter igennem på en dag.

Vi var nu indstillet på, at vi sammen ”kun” skulle have Malthe. Men min mor spurgte en del gange, om vi helt havde opgivet at få barn nr. 2, og vi sagde at vi ikke ville betale så mange penge, når det ikke var nogen garanti. Min mor tilbød at betale de 25.000 kr., men jeg takkede nej.

En dag i efteråret 2008 snakkede vi om det igen, og jeg skal da indrømme, at håbet om barn nummer 2 selvfølgelig ikke helt var slukket. Jeg sagde så, at hvis jeg skulle i behandling igen, så skulle det være et sted, hvor jeg/vi var trygge ved at være, da jeg tror det har stor betydning for om det lykkes eller ej.

Der er desværre ikke andre fertilitetsklinikker i Aalborg, men gennem mit tidligere arbejde hos Falck Securitas i Århus, havde jeg kendskab til Maigaard Fertilitetsklinik i Århus. Jeg kontaktede klinikken og aftalte tid til en samtale.

Niels og jeg kørte den ”lange” vej til Århus, og da vi trådte ind på klinikken, kunne vi allerede mærke, at her var vi velkomne og vi havde en dejlig og positiv samtale med Svend Maigaard. Da vi kørte derfra, var vi enige om, at vi ville prøve en enkelt gang med insemination. Min mor tilbød så at betale dette forsøg – prisen var 1.500 kr.

Så da jeg i starten af november 2008 fik min menstruation, startede jeg med hormonbehandlingen, og efter et par scanninger kunne vi heldigvis se, at et par æg udviklede sig.

Søndag den 23. november 2008 var dagen hvor jeg/vi skulle insemineres. Sædprøven blev afleveret på klinikken kl. 9.00 og vi var tilbage på klinikken kl. 10.30, og inseminationen foregik i en god stemning – det er selvfølgelig en underlig fornemmelse, at noget så ”privat”, som at skulle skabe et nyt liv, skal foregå på en klinik, men hvad gør man ikke for at få endnu en guldklump.

Fra inseminationen skal der gå 14 dage, før man må tage en graviditetsprøve. Jeg kunne ikke rigtig mærke forskel på min krop, så jeg troede ikke det var lykkes, men der kom en svag ekstra streg på graviditetstesten, og dagen efter tog jeg for en sikkerhedsskyld en ekstra prøve, og da var der ingen tvivl.

Jeg var gravid igen.

Ja, så er det vist så officielt, som det kan blive.

Til august 2009 kommer der endnu et medlem til familien – Jeg har termin til den 15. august. Lige som med Malthe måtte vi have lidt hjælp på en fertilitetsklinik, og denne gang skulle der et par forsøg til, før heldet var med os.

Vi har været til NF-scanning, og der er kun en!! Den 12. marts skal jeg til første jordemoderbesøg og den 23. marts skal vi til MD-scanning. Denne gang vil vi gerne vide, om det bliver en dreng eller en pige – hvis det altså kan ses til scanningen.

Indtil nu er alt gået efter planen, ingen kvalme eller andre problemer, og vægten er der endnu ikke sket noget med her i 18. uge.